Austin 2200 med SOHC 6-cylindret rækkemotor

Et projekt Austin 2200 m. E-motor

1. registrering d. 14. september 1973. Bilen blev leveret af Auto-Børsen - P. Bagger, 4760 Vordingborg og har været ejet af Ralf Gert Næstved og blev, ved hans død, overtaget af barnebarnet Per Kristiansen som påbegyndte restaureringen af bilen på Fanø.

Bilen blev skilt totalt ad og det meste af pladearbejdet er blevet udført. Der blev indkøbt en Morris 2200 af Bilforhandler Frithjof Jensen i Esbjerg til brug for reservedele til Austin'en. I perioden 1998-2008 gik restaureringsarbejdet istå og bilen var i mellemtiden blevet flyttet til udkanten af Esbjerg. I efteråret 2008 blev bilerne doneret til Samsø Austin Museum og vi hentede bilerne. Den 6.12 kom motoren, som det sidste af alle delene, hjem til Samsø. Bilen er nu udstillet som "projekt" med lidt af delene i udstillingen og resten af de mange kasser med dele til bilen, er sat på lager.


Speedometret er en af de få dele der ikke var tilstede ved afhentningen af bilen, med det sidste kendte km-tal er fra d. 18.4.1978 og er 85.026 km.

Austin'en har i alle årene haft registreringsnr. DC 26.749 og bilen er formentlig blevet afmeldt i efteråret 1989.

Vægtafgiften kostede dengang kr. 1.944,- årligt og forsikringen var på kr. 2.942,- pr. år


Austin 2200 1972-1975: 20.865 eksemplarer.

Motor: 2227 ccm - 115 HK - Tophastighed 133 km/t

0-100 km/t: 19.4 sec - 13.2 km/liter

Vægt: 1200 kg


 


Austin of England


 

© Samsø Austin Museum 2009