Austin A35 Van

....så blev varebilen startet op med en lille snaps i karburatoren, så var den der med det samme. Gearet sidder fast, så det er koblingen der skal løsnes og hele bilen skal skilles ad, rust skal laves og så skal den lakeres i originalfarven Island Blue.

Den er indregistreret 1. gang d. 16.4.1959 og har været ejet af gårdejer Åge Serup, Gersbøl pr. Snedsted, senere Hinding pr. Nors st. og har sidst kørt i 29.1.1970, så det er et interessant eksemplar til samlingen og den er i nogenlunde stand, troede jeg...

Jeg vil nok sige at hvis varebilen havde været 10% mere rusten, så ville den have været svær at bevare. Ligemeget hvor jeg kigger, så er der ting der skal ordnes. Baghjulslejer, forhjulslejer, alle bremsecylindre, styretøj, gearkassen sidder fast, benzintank, lygter, udstødning, kontakter, bøsninger, låsepinde, hjulbolte, gummimanchetter, sidedøre, bagdør, kort sagt alt skal enten renoveres eller udskiftes til nyt...

Renovering 2011

Hele bilen fremstår originalt og alt renoveret. Det var ligemeget hvad jeg kiggede på, så var det slidt eller sad fast eller bare ikke virkede. Umiddelbart ser bilen ud som ny efter renoveringen, men den består stadig af gamle dele der er renoverede samt at bunden bærer præg af alderen. De nye dele der blev monteret er nye viskere, nye paraboler, ny udstødning, nye dæk og nye bremsebakker.

Den blev synet uden fejl og mangler d. 20.9.2011 og det var faktisk på min morfars 90 års fødselsdag, hvis han altså levede idag. Ham kan jeg takke for al min viden om Austins og det var ham der lærte mig håndværket på den gamle manér...


Bilen da den stod hos Preben i Silkeborg. Han kom aldrig igang med at lave den, men han gik ud til den hver 3. måned og knappede en pils op og startede motoren. Da han så gik på pension som mekaniker, ville han hellere købe en båd og solgte Austinen til museet. Han havde købt bilen af Hans Nørgaard, Ry, som hentede den i Thisted hvor bilen oprindeligt kommer fra.

Austin'en hjemme på Samsø

Starten på restaureringen af A35 Van og motoren.

 

Austin of England data:


Austin A35 Van 1956-1962: 138.356 eksemplarer.

Motor: 948 ccm - 34 HK - Tophastighed 110 km/t

0-100 km/t: 35 sec - 15.7 km/liter


© Samsø Austin Museum 2011